Video : Tipsbladet
Generelle

Arbejdsløs Pochettino fortryder bemærkning om geder: Barças fans ikke lide mig

Mauricio Pochettino ærgrer sig over, at han tidligere har udtalt på bombastisk vis, at han aldrig ville tage til Barcelona.

Mauricio Pochettino blev fyret i Tottenham i november sidste år, og dermed har argentineren snart været arbejdsløs i et år. 

Europas store ligaer skal til at gå i gang igen nu, men Pochettino har ikke fundet en ny klub, selvom klubber som Barcelona og Juventus for nyligt har skiftet ud på cheftrænerposten. 

Og Pochettino ærgrer sig nu over, at han for et par år siden kom med en kæk bemærkning om Barcelona, hvor argentineren slog fast, at han hellere ville tage tilbage til sin gård i Argentina og passe geder, end at være cheftræner for Barcelona.

Mauricio Pochettino har som bekendt en fortid hos Espanyol.

Forkert fremgang
Pochettino, der i august udtalte, at han ikke kunne udelukke en ansættelse i Barcelona, ærgrer sig nu over sin gamle udtalelse. 

- Jeg tror, at den udmelding gjorde fansene uvillige til at acceptere mig. Men jeg modtog ikke et tilbud om at træne Barcelona, lyder det ifølge Diario Olé fra Pochettino.

- Det var forkert af mig, at jeg sagde, at det i fremtiden ville være utænkeligt for mig at træne Barcelona. Jeg overdrev ved ikke at efterlade døren på klem. Det er klart, at alle, som kender mig, fra min fortid og den slags, ved at det ville være svært for mig at relatere mit navn til Barcelona.