Arsenal-legende: Wenger ville den perfekte Sarri-afløser i Chelsea
Foto: Getty Images
Generelle

Arsenal-legende: Wenger ville den perfekte Sarri-afløser i Chelsea

David Seaman tror, at den franske træner kan blive en stor succes, hvis han vender tilbage til Premier League og træner Chelsea.

Maurizio Sarri ligner en mand, der snart er færdig i Chelsea, hvor resultaterne på det seneste har været mindre overbevisende. 

Jobbet som cheftræner i London-klubben kan således snart være ledigt, og ifølge den tidligere Arsenal-målmand David Seaman, så burde Chelsea overveje at ansætte Arsene Wenger. Franskmanden stoppede i sommer som cheftræner i Arsenal efter 22 år, og har siden da holdt en pause. 

- Arsene har altid sagt, at han ikke vil komme tilbage til Premier League, på grund af hans kærlighed til Arsenal. Fordi han ville have det mærkeligt med at konkurrere med Arsenal. Men tid kan ændre opfattelser, og det kan være, at han tænker: 'Jeg vil tage tilbage og vise, at folk tog fejl.' I mine øjne modtog Arsene en del uberettiget kritik i sine sidste år i Arsenal, siger David Seaman ifølge Evening Standard.

- Det ser ud til, at der kan være en ledig stilling i Chelsea ret snart, afhængig af hvordan deres næste tre kampe går. Det er tre afgørende kampe for Chelsea. Han (Wenger, red.) ville være glimrende i Chelsea, tror jeg. Han ville være glimrende alle steder. Han er en fantastisk træner. Jeg ville elske at se ham tilbage, men jeg tror ikke, at det kommer til at ske.

David Seaman spillede i Arsenal fra 1990 til 2003, og blev engelsk mester to gange i tiden under Wenger.