Video : Tipsbladet
Generelle

Avis: Manchester United vil lukke første sommer-transfer i denne måned

Manchester United håber på at kunne lukke sin første sommertransfer inden slutningen af denne måde, skriver Manchester Evening News. Der skal angiveligt være tale om Aston Villas Jack Grealish.

Mens resultaterne i Ole Gunnar Solskjærs første fulde sæson for Manchester United har været en kende svingende, har nordmanden generelt fået ros for sine indkøb. I sommer blev Harry Maguire, Aaron Wan-Bissaka og Daniel James hentet til klubben, mens Bruno Fernandes kom ind i januar-transfervinduet - alle fire må siges at have fået en ganske udmærket start i klubben. 

Nu forlyder det så, at næstformand Ed Woodward og Solskjær ønsker at være proaktive i genopbygningen af Manchester United. Således har de til hensigt at lukke den første sommer-transfer allerede inden udgangen af februar. Det skriver Manchester Evening News. 

Ifølge avisen kan det meget vel være Aston Villa-anføreren Jack Grealish, der snart kan glæde sig til at trække United-trøjen over hovedet. Woodward forventer nemlig, at Grealish sandsynligvis kommer til at spille en rolle ved EM til for England til sommer, hvilket kan få hans værdi til at stige. Derfor ønsker man at lokke midtbanespilleren væk fra Aston Villa allerede nu. 

Nyindkøbet Bruno Fernandes har fået en fremragende start på sin tid i United, men det har angiveligt ikke påvirket klubbens interesse i Grealish, som passer godt på transferfilosofien om primært at købe unge, britiske spillere.