Video : Tipsbladet
Generelle

Avis: Real Madrid blokerer for Zidanes Pogba-transfer

Zidane ønsker angiveligt at hente Paul Pogba til klubben til sommer - det er Florentino Perez dog ikke interesseret i.

Paul Pogba har længe været rygtet kraftigt væk fra United - samtidig har han selv hældt benzin på bålet, ved at indikere, at han måske gerne vil videre på et tidspunkt. 

Nu forlyder det, at Zinedine Zidane er 'desperat' for at hente Pogba til Real Madrid. Det skriver ESPN. 

Desværre for Zidane forlanger Manchester United dog i overkanten af en milliard kroner - og det er en sum, som Real-præsident Florentino Perez ikke ønsker at hoste op med. 

Der er dog enighed mellem Zidane og Perez om, at midtbanen skal styrkes til sommer, på trods af Fede Valverdes gennembrud i denne sæson. 

Her står Christian Eriksen som frontkandidat, mens klubbens eftersigende også holder øje med Ajaxs Donny van de Beek og Napolis Fabian Ruiz.