Video : Tipsbladet
Generelle

Avis: Real vil tilbyde Modric til Napoli i bytte for forsvarsklippe

Real Madrid arbejder angiveligt hårdt på at hente Napolis forsvarsgeneral, Kalidou Koulibaly, til klubben.

Kalidou Koulibaly blev i sidste sæson kåret til den bedste forsvarsspiller i Serie A, og har da også længet tiltrukket sig interesse fra diverse europæiske topklubber. 

Nu forlyder det, at Real Madrid er opsatte på at vinde ræset om Koulibaly, og og i den forbindelse arbejder klubbens repræsentatner indædt på at lokke senegaleseren til klubben.

Ifølge El Desmarque, er kongeklubben derfor villige til at tilbyde Napoli godt 300 millioner kroner plus sidste års aldrende Ballon d'Or-vinder, Luka Modric, for at købe Koulibaly. 

Napoli skulle angiveligt have prissat Koulibaly på omkring 750 millioner kroner, men med udsigten til sikre den kroatiske superstjernes underskrift, vil man derfor overveje buddet. 

For Real Madrids vedkommende, er man parat til at slippe Luka Modric uanset hvad - midtbanespilleren har da også kun spillet i 14 ud af 28 kampe i denne sæson.