Video : Tipsbladet
Generelle

Avis: Sancho vil til Manchester United på grund af disse tre spillere

Ifølge den engelske avis Evening Standard, er Jadon Sancho interesseret i et skifte til Manchester United til sommer - det er særligt tre spillere, der sandsynliggør et skifte, forlyder det.

Der kan efterhånden ikke være nogen tvivl om, at Jadon Sancho er Manchester Uniteds absolutte transferprioritet i sommerens transfervindue. Og den unge englænder er sandsynligvis også interesseret i et skifte til den engelske storklub, skriver Evening Standard. Ifølge avisen er det især tre spillere, der gør, at Sancho sagtens kunne se sig selv spille i klubben. 

Det er først og fremmest Marcus Rashford, den 19-årige Dortmund-stjerne angiveligt har et ganske tæt venskab med, som de har opbygget gennem deres tid sammen på de forskellige engelske landshold. Derudover, er der tale om offensivspillerne Anthony Martial og Mason Greenwood, som Sancho skal være opsat på at spille sammen med.

Det vil dog ikke blive billigt at hente Sancho i Dortmund - ifølge Sport Bild, vil Manchester United skulle hoste op med i omegnen af 1,2 milliarder for den engelske landsholdsspiller.