Video : Tipsbladet
Generelle

Avis: Solskjær tildelt over to milliarder til genopbygning af United

Ole Gunnar Solskjær har angiveligt mere end to milliarder til rådighed, når han til januar og til sommer skal forstærke sit United-mandskab.

Siden Ole Gunnar Solskjær tiltrådte som Manchester United-manager, har nordmanden lagt stor vægt på at ville bruge flere spillere fra akademiet. 

Nu forlyder det dog, at den den 46-årige træner også vil få et gigantisk transferbudget til at genopbygge Manchester United til fordums storhed. 

Næstformanden i United, Ed Woodward, har nemlig meddelt Solskjær, at der står i omegnen af 2,2 milliarder kroner til rådiged til nye indkøb. Det skriver den engelske avis The Sun. 

Ifølge avisen, er hovedmålene i de kommende to transfervinduer, blandt andet Solskjærs norske landsmand, Erling Håland, og den unge Dortmund-profil, Jadon Sancho. 

Derudover, står spillere som Napolis forsvarsklippe, Kalidou Koulibaly, samt portugiske Bruno Fernandes ligeledes på Solskjærs ønskeliste til jul. 

Solskjær kommenterede for nyligt Uniteds ambitioner på transfermarkedet, og bekræftede, at klubben ønsker at bringe flere spillere ind. 

- Vi kommer til at styrke os. Vi kommer til at få nye startere ind på holdet - det er vi nødt til, lød det fra Solskjær.