Video : Tipsbladet
Generelle

Avis: Zidane ser Vinicius som fast starter i næste sæson

Selvom Eden Hazard kommer til at sætte sig tungt på venstrekanten, betyder det ikke nødvendigvis, at brasilianske Vinicius mister sin plads i startopstillingen i næste sæson.

Vinicius fik i sidste sæson sit gennembrud på venstrekanten i Real Madrid, men den unge brasilianer kan med sikkerhed vinke farvel til den position, efter madrilenernes indkøb af Eden Hazard.

Men ifølge den spanske avis Marca arbejder Zinedine Zidane nu på at finde ud af, hvordan idealopstillingen skal se ud i næste sæson. 

Mange muligheder
Udover Hazard har Real Madrid også sikret sig Luka Jovic og den brasilianske teenager Rodrygo, så Zinedine Zidane har mange forskellige muligheder i næste sæson.

Vinicius løb ind i en skade i foråret, og i spansk presse var der i en periode spekulationer om, hvorvidt Zinedine Zidane var skeptisk i forhold til Vinicius.

Zidane har tiltro til Vinicius
Men ifølge den spanske avis er cheftræneren en stor beundrer af Vinicius, som derfor vil få chancen for at finde sig til rette på højrekanten i stedet. 

I de sidste uger af den nu afsluttede sæson blev Vinicius sat til at spille på forskellige positioner. Brasilianeren spillede primært på højrekanten i disse træningssessioner. 

Vil have hurtige kanter
Zidane ønsker fart på kanterne, og går derfor efter en startopstilling med Hazard og Vinicius på de to kanter. 

Vinicius har tidligere optrådt på højrekanten i enkelte kampe for sin gamle klub, Flamengo.

Real Madrids mulige startopstilling i næste sæson (4-3-3):

Courtois - Carvajal, Ramos, Varane, Mendy - Pogba, Casemiro, Kroos - Vinicius, Jovic, Hazard

Bænk: Marcelo, Militao, Isco, Modric, Asensio, Benzema, Rodrygo