Video : Tipsbladet
Generelle

Barça klar til at acceptere bud på stjerne: United vil tilbyde trøjenummer syv

FC Barcelona vil nu lytte til bud på Antoine Griezmann - franskmanden er angiveligt højaktuel i Manchester United.

FC Barcelona hentede i sommer Antoine Griezmann til klubben, efter at catalanerne aktiverede den franske verdensmesters frikøbsklausul på ca. en milliard. Griezmann er dog ikke for alvor slået igennem i Barcelona, og nu forlyder det altså, at klubben allerede vil skippe ham videre. 

Ifølge Mundo Deportivo, planlægger klubhierarkiet i Barcelona en større genopbygning af truppen til sommer, og her skal Griezmann altså være blandt ofrene. Således vil man altså acceptere bud helt ned til omkring knap 800 millioner kroner, fremgår det. 

Og det skal særligt have vakt opsigt i Manchester United, der længe har haft et godt øje til den 29-årige frontløber. I 2017 var en aftale særligt tæt på, inden at Atletico blev pålagt et transferbud, der betød, at madrilenerne ikke ønskede at miste superstjernen - nu er Griezmann imidlertid ganske tæt på et skifte til Manchester United, melder Mundo Deportivo altså.