Video : Tipsbladet
Generelle

Barça-legende om Real Madrid-triumf: Det var held

Den tidligere Barcelona-profil Xavi mener, at det er et udtryk for decideret held, at Real Madrid har formået at vinde Champions League, mens klubben havde det svært i den hjemlige liga.

Den tidligere Barcelona-stjerne Xavi mener, at Real Madrid historisk set var været ret heldige.

- Barcelona kan ikke gøre som Real Madrid, der har været historisk heldige, lyder det ifølge El Chiringuito fra Xavi.

'Det er held'
Real Madrid vandt mellem 2014 og 2018 Champions League-trofæet hele fire gange, mens madrilenerne i samme periode blot hentede et enkelt spansk mesterskab.

- Madrid er endt som nummer seks i i ligaen, mens de har vundet Champions League. Det er held, lyder det fra Xavi.

Det er lidt usikkert, hvilken sæson Xavi refererer til, da Real Madrid ikke er sluttet udenfor top-fire siden år 2000. I 2017/18-sæsonen sluttede Zinedine Zidanes tropper på tredjepladsen i La Liga, mens man altså besejrede Liverpool i Champions League-finalen.

I år 2000 sluttede Real Madrid på femtepladsen i La Liga, men formåede alligevel at vinde Champions League efter en finalesejr over Valencia.