Video : Tipsbladet
Generelle

Barça-profil om skidt sæsonstart: Tak til ledelsen

Ifølge Gerard Piqué har det absolut ikke hjulpet Barcelona-spillerne, at klubbens ledelse tvang truppen verden rundt henover sommeren.

Barcelona er ikke kommet godt fra start i denne sæson, hvor klubben blot har formået at vinde tre ud af syv kampe. 

Og ifølge forsvarsstyrmanden Gerard Piqué hænger den ringe form sammen med den strabadserende pre-season, hvor de spanske mestre rejste jorden rundt.

Barcelona var blandt andet i Japan og USA henover sommeren.

- Vi har ikke haft mulighed for at træne særligt meget, fordi vi har haft mange rejser. Og det kan man se. Der er spillere, der stadig ikke har fundet formen, mens andre døjer med skadesproblemer. Vores sæsonoptakt har ikke hjulpet os. Men vi er Barça, så der er ingen undskyldinger, lyder det ifølge Mundo Deportivo fra Piqué.

Et tilbageslag
Barcelona har været uden Lionel Messi i det meste af sæsonen, og argentineren er nu blevet skadet igen.

- Messis skade er et tilbageslag, og vi håber, at hans pause bliver så kort som mulig. 

Barcelona møder lørdag Getafe på udebane i ligaen, mens katalanerne på onsdag får besøg af Inter i Champions League.