• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle gram

Barça-spillere i skænderi med cheftræner efter nyt skuffende pointtab

Foto: Getty Images

Barcelona er ved at smide mesterskabschancen væk, og forholdet mellem spillertruppen og trænerstaben er angiveligt alt andet end god.

Af gram

Barcelona gennemgår i disse dage klubbens måske sværeste tid under Quique Setien, som i januar blev hentet ind som klubbens nye cheftræner. 

Lørdag blev det således blot til 2-2 mod Celta Vigo, som ellers ligger på 17. pladsen i La Liga-tabellen. Og dermed er Barcelona nu to point efter Real Madrid i kampen om det spanske mesterskab. 

Læs også: Van Gaal tilsvinet af Barça-legende: Han var en idiot

Stikpille fra Suárez
Og ifølge den spanske avis Marca medførte skuffelsen mod Celta Vigo efterfølgende et skænderi mellem flere Barcelona-spillere og cheftræner Quique Setien i omklædningsrummet. 

Allerede efter slutfløjtet var der optræk til ballade, da Luis Suárez tilsyneladende sendte en stikpille til klubbens trænerstab, da han blev spurgt til Barcelonas skuffende resultater på udebane. Suárez blev således spurgt, hvorfor Barcelona nu har smidt point i holdets to seneste udekampe. I den forudgående udekamp mod Sevilla blev det således blot til 0-0.

- Det er derfor, at trænere eksisterer. For at analysere den slags situationer. Vi forsøger at gøre vores bedste på banen. På udebane smider vi vigtige point, som vi typisk ikke har smidt i andre sæsoner, lød det ifølge Daily Mail fra Luis Suárez.

Utilfedse med taktikken
Og ifølge Marca valgte flere Barcelona-spillere at gå hårdt til Quique Setien efter 2-2-kampen mod Celta Vigo, hvor hjemmeholdet udlignede til allersidst. 

Flere Barcelona-spillere var således angiveligt utilfredse med Setiens taktiske dispositioner og udskiftninger. Blandt andet mente de ikke, at det var en god idé at indskifte Arthur og Antoine Griezmann.

Ifølge Marca er det tydeligt, at forholdet mellem spillertruppen og trænerstaben ikke er god i øjeblikket. Spillerne er uenige med Setiens beslutninger og føler, at den nuværende kurs ikke vil medføre trofæer. 

Der er seks runder tilbage af La Liga-sæsonen, hvor Barcelona altså skal indhente tre point på Real Madrid for at blive mester, da madrilenerne er bedst indbyrdes. Barcelonas næste kamp er mod Atlético Madrid på tirsdag.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...