• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle gram

Barça-stjerne måtte trøste knust Messi

Foto: Getty Images

Sergio Agüero fortryder ikke sit skifte til Barcelona, selvom den argentinske angriber ikke nåede at spille sammen med Lionel Messi.

Af gram

Det som et kæmpe chok for de fleste, da Barcelona i sommer måtte sige farvel til Lionel Messi, idet catalanerne ikke havde råd til at beholde den argentinske legende. 

Messi selv var også i chok, og det samme var superstjernens tætte ven, Sergio Agüero, der kort forinden havde taget skiftet til Barcelona fra Manchester City. Og i et interview med avisen El Pais har Agüero nu forklaret, at han var nødt til at tage over til Messis hus i Barcelona for at trøste superstjernen.

Fortryder intet
I interviewet understreger Sergio Agüero samtidig, at han ikke har fortrudt skiftet til Barcelona, selvom han altså ikke nåede at spille sammen med Lionel Messi.

- Lad os være ærlige: Hvilken spiller ville ikke ønske sig at være i Barcelona, uanset om det går godt eller ej? Jeg ankom med en forventning om at spille med Leo og med at opbygge et godt hold, hvilket var det, klubben forsøgte at gøre, lyder det således fra Agüero i interviewet.

- Da de ringede til mig, tænkte jeg: 'Jeg er ligeglad med, hvor meget de betaler mig. Jeg ønsker at hjælpe holdet ved at give alt'. 

Rystet Messi
Sergio Agüero erkender dog, at Lionel Messis exit kom som et lyn fra en klar himmel.

- Det var et chokerende øjeblik. Han blev nærmest utilpas. Jeg kunne ikke tro det, da jeg hørte. Den lørdag tog jeg over til hans hus for at besøge ham. Og der kunne jeg se, at han ikke havde det godt. Jeg forsøgte at få ham til at glemme det, der var sket. Jeg kunne se, at han var helt ude i tovene, så jeg forsøgte at distrahere ham.

Sergio Agüero har været skadet siden ankomsten til Barcelona, men den argentinske angriber forventes at kunne debutere for catalanerne inden længe. 

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.