Video : Tipsbladet
Generelle

Barça-stjerne under angreb: Han er som et lille barn - forstår intet

Ousmane Dembele har tilsyneladende ikke mest den mest professionelle tilgang til livet som professionel fodboldspiller, og franskmanden bliver nu kritiseret af sin tidligere holdkammerat i Barcelona, Kevin-Prince Boateng.

Barcelona betalte knap en milliard kroner for Ousmane Dembele, da man hentede franskmanden i Dortmund for to år siden - men kantspilleren har stadig ikke for alvor slået igennem.

Der har i spanske medier været mange historier fremme om, at Dembele har en meget udisciplineret tilgang til livet som professionel fodboldspiller. 

Det er således ikke mere end par uger siden, at Dembele blev upopulær i Barcelona, fordi han udeblev fra en vigtig undersøgelse

Og nu får franskmanden også på puklen af sin tidligere holdkammerat i Barcelona, Kevin-Prince Boateng.

Forstår ikke så meget
Ghaneseren havde en reserverolle i Barcelona i foråret, men optræder nu for Fiorentina. Og i Barcelona fik Boateng altså ikke det bedste indtryk af Dembele.

- Han er som et lille barn. Han tjener mange penge. Alt, hvad han foretager sig, sker i offentligheden. Man er nødt til at skubbe ham i den rigtige retning. Hvis han ikke vil lære, så er det hans egen fejl. For mig at se er han et lille barn, der er blevet kastet ud på dybt vand. Han kostede 150 millioner euro, men han ved ikke, hvordan tingene hænger sammen. Han vil bare spille fodbold, lyder det ifølge Marca fra Boateng.

- Problemet er, og det gælder ikke kun Dembele, at de tjener for mange penge. Det går ikke, at en 18-årige tjener 30 millioner kroner om året, efter skat.