Video : Tipsbladet
Generelle

Barça-stjernes onkel sviner Messi

Antoine Griezmanns onkel mener ikke, at Lionel Messi arbejder hårdt nok til træningen i Barcelona.

Det er ikke så længe siden, at Antoine Griezmanns tidligere agent valgte at tilsvine Lionel Messi for dårlig opførsel. 

Og nu har også franskmandens onkel valgt at sende en sviner afsted til argentineren. 

- Antoine var overbevist om, at han ikke ville få succes i løbet af de første seks måneder. Men jeg havde ikke regnet med, at der ville gå et helt år. I øvrigt, med Messi, så ved jeg ikke, hvad der foregår i klubben. Det er ikke nemt, lyder det ifølge Football Espana fra Griezmanns onkel. 

- Sagen er, at Messi ikke arbejder hårdt nok til træningen i Barcelona. Træningssessionerne er strukturet på en måde, så de gør visse folk glade. Hvilket er fint, hvis du ikke ønsker at arbejde hårdt. Antoine er nødt til at arbejde, selvom andre ikke lægger en lige så stor indsats. Han har det lige omvendt. Han har brug for at træne hårdt.

Træt Messi
Kommentaren fra Antoine Griezmanns onkel er altså kommet i kølvandet på kritikken fra franskmandens tidligere agent, Eric Olhats, der gav Lionel Messi skylden for Griezmanns problemer. 

Onsdag udtalte Messi så, at han 'er træt af altid at være problemet', da han blev spurgt til historien.