Video : Tipsbladet
Generelle

Barca-boss: Barcelonas dør står altid åben for Guardiola

Barcelona-præsidenten, Josep Maria Bartomeu, siger i et interview, at Pep Guardiola altid er velkommen tilbage i Barcelona.

Pep Guardiola skabte fra 2008-12, hvad mange fortsat opfatter som ét af verdens bedste fodboldhold nogensinde.

Som træner for FC Barcelona vandt Pep Guardiola La Liga tre gange og Champions League to gange.

Og den nuværende Manchester City-træner skal være mere end velkommen, til at vende tilbage til Barcelona en dag, siger klubbens præsident.

- Det afhænger ikke af mig. Det var Pep, der valgte at forlade os, men døren vil altid stå åben for ham i Barca, lyder det fra Josep Maria Bartomeu ifølge Goal.com. 

Bartomeu kommenterede samtidigt hans forventninger til det kommende januar-transfervindue. 

- Vi regner ikke med så meget bevægelse (til januar, red.). Vi har et balanceret hold, vi har ikke brug for nogen, men vi har heller ikke råd til at miste nogen.