Video : Tipsbladet
Generelle

Barcelona-legende raser: Det er mangel på respekt

Samuel Eto'o er meget utilfreds med France Football, som har nomineret Barcelona-legenden til pladsen som højre kant på det såkaldte Ballon d'Or Dream Team.

Der bliver ikke uddelt en Ballon d'Or-pris i år, men France Football, der står bag Ballon d'Or, har i stedet valgt at udpege et såkaldt Ballon d'Or Dream Team.

Idéen er at sætte et hold bestående af de historiens bedste spillere, og derfor publicerer France Football i disse dage lister over de nominerede spillere til hver enkelt position. 

Bitter Eto'o
Mandag offentliggjorde France Football så de nominerede til positionen som højre kantspiller. Og her havde det franske magasin valgt at inkludere Barcelona-legenden Samuel Eto'o, der ellers spillede som central angriber i det meste af sin karriere. 

Og Eto'o er absolut ikke glad for, at France Football har placeret ham som højre kantspiller. 

- Tak skal I have. Men jeg spillede som højre kant i én eller to sæsoner. Og jeg havde en karriere som centerforward i 25 år. Mangel på respekt, France Football. Whatever! lød det således fra Barcelona-legenden på Twitter. 

De andre nominerede til pladsen som højre kantspiller er David Beckham, Lionel Messi, Jairzinho, George Best, Kevin Keegan, Stanley Matthews, Luis Figo, Garrincha og Arjen Robben.