Video : Tipsbladet
Generelle

Barcelona-træner lægger pres på: Jeg ville elske at træne Neymar

Quique Setién lægger ikke skjul på, at han gerne kunne tænke sig at få Neymar tilbage til Barcelona.

Der gik ikke lang tid efter, at Neymar fuldførte det dyreste skifte i fodboldhistorien fra Barcelona til Paris Saint-Germain tilbage i 2017, før brasilianeren blevet kædet sammen med et skifte tilbage til catalanerne. 

Sidenhen har rygterne svirret mere eller mindre konstant. Barcelona pressede angiveligt heftigt på i sommer, men det kiksede altså med at få en aftale på plads med den franske hovedstadsklub. 

Nu har corona-krisen så i den grad kompliceret, at et skifte kan blive faciliteret denne sommer. Ifølge Barcelona-cheftræner Quique Setién er der imidlertid ingen tvivl om, at det ville være fantastisk at få 28-årige Neymar tilbage klubben. 

- Jeg ville elske at træne ham på et tidspunkt, da han er en verdensklasse spiller. For at være ærlig, så udlever jeg allerede en drøm ved at træne Messi, men jeg ville være virkelig glad, hvis Neymar kom til klubben, siger Setién til beIN SPORTS. 

Flere spanske medier har dog på det seneste rapporteret, at en Neymar-tilbagevenden til Barcelona er usandsynlig denne sommer.