Video : Tipsbladet
Generelle

Bayern München vil have Leicester-stjerne

Flere storklubber er begyndt at følge meget interesseret med i Youri Tielemans' situation, idet Leicester potentielt kan føle sig tvunget til at sælge belgieren til sommer.

Youri Tielemans er en af de helt store profiler i Leicester, men Kasper Schmeichel og kompagni kommer nok snart til at vinke farvel til den belgiske landsholdsspiller. 

Den 24-årige Tielemans, der har spillet for Leicester siden skiftet fra Monaco i januar 2019, har således været rygtet væk fra Leicester igennem længere tid, idet hans kontrakt udløber i sommeren 2023. 

Har afvist forlængelse
I sidste uge reporterede 90min, at Youri Tielemans har afvist Leicesters seneste kontrakttilbud, og at belgieren stadig overvejer sine muligheder. Ifølge 90min er der en række storklubber, der har interesse i Tielemans, herunder de engelske topklubber Manchester United, Chelsea og Liverpool. 

Også Real Madrid, Atlético Madrid og Bayern München holder angiveligt øje med Tielemans' situation. Også det italienske medie Calciomercato skriver, at Bayern München har interesse i belgieren, der i sidste sæson blev den store helt for Leicester i FA Cup-finalen mod Chelsea. 

Ifølge 90min er problemet for Leicester, at Youri Tielemans ønsker at spille Champions League-fodbold regelmæssigt.