Video : Tipsbladet
Generelle

Bayern-træner med tydeligt hint: Stjerne skifter til denne liga

Bayern München-cheftræner Hansi Flick forstår det godt, hvis Thiago Alcantara ønsker at fortsætte karrieren i engelsk fodbold.

Bayern Münchens spanske midtbanespiller Thiago Alcantara er i de seneste uger blevet rygtet til både Liverpool og PSG.

Men nu har Bayern Münchens cheftræner, Hansi Flick, givet en markant indikation på, at Thiago Alcantara foretrækker førstnævnte.

Har fuld forståelse for transferdrøm
Bayern Münchens bestyrelsesformand, Karl-Heinz Rummenigge, udtalte for nyligt, at Thiago Alcantara har trukket sig forhandlingerne om en kontraktforlængelse med den tyske storklub. Rummenigge slog fast, at Bayern München er klar til at lytte til bud på Thiago Alcantara. 

Men Hansi Flick er ikke vred over, at Thiago Alcantara ønsker at søge væk.

- Jeg har forståelse for det, når en spiller har det sådan. Thiago har spillet for Barcelona i Spanien, og for Bayern München i Bundesligaen 

- Hvis han ønsker at prøve sig af i Premier League, så har jeg fuld forståelse for det. Men det ville være en skam, for Thiago bidrager med noget særligt til vores spil. Som træner ville jeg derfor ønske at beholde ham på vores hold i de næste par år. Men sådan er livet. Vi må kigge fremad.