Video : Tipsbladet
Generelle

Belgien smadrede Cypern - slutter med maksimumpoint

Belgien vandt her til aften hele 6-1 mod Cypern, i en kamp der var uden betydning for begge mandskaber - Belgien havde allerede sikret sig førstepladsen, mens Cypern for længst havde misset muligheden for EM-kvalifikation. 

Cypern tog dog en overraskende føring efter 14 minutter, da Nicolas Ioannou efter en flot acceleration gennem Belgien-forsvaret, dirigerede bolden udenom Mignolet i målet. 

Føringen holdt dog ikke længe for Cypern, idet Benteke minuttet efter fra liggende position sendte eksekverede Carrascos oplæg. 

Efter 35 minutter var det så Belgiens tur til at komme foran, da Kevin De Bryune flugtede bolden bolden i mål - Cypern-keeperen blev ved samme lejlighed noteret for et af årtusindets drop, da han med sæbehandsker lod bolden passere. 

De Bryune kom kort efter på tavlen igen - efter et par fikse træk af Carrasco, modtog City-spilleren bolden på kanten af feltet, og inden længe stod det så 3-1. Kort før halvlegen gjorde Carrasco det til 4-1 på en fornem flugter. 

5-1-målet var et af de mere besynderlige af slagsen - efter endnu et indlæg af Carrasco, valgte Kypros Christoforou på nærmest mistænkelig vis at sende bolden i eget net. 

Rundbarberingen blev fuldført efter 68 minutter, da Crystal Palace-spilleren, Christian Benteke, blev dobbelt målscorer efter fint forarbejde af De Bryune. 

Belgien cementerede altså førstepladsen i Gruppe I, og slutter med maksimumpoint.