Video : Tipsbladet
Generelle

Berbatov om Tevez-rygte: Solskjær bør hente ham til United

Den tidligere United-angriber Dimitar Berbatov mener, at det ville være en ganske udmærket idé at hente Carlos Tevez til klubben.

Manchester United bliver i disse dage kædet sammen med en hel del angribere, efter at Marcus Rashford for nylig led en alvorlig rygskade. 

Tidligere på ugen bragte det italienske medie Tuttosport så en opsigtvækkende historie om, at Manchester United overvejer at hente Carlos Tevez tilbage til klubben. 

En anden gammel United-angriber, Dimitar Berbatov, mener at det ville en glimrende idé at hente netop Tevez tilbage. 

- Hvorfor ikke? Når man taler om disse lejeaftaler, så er det godt at få nogen som kender stedet, kender situationen, og kender fansene, sagde Berbatov ifølge The Sun. 

De to skarprettere kæmpede i sin tid om spilletiden under Alex Ferguson. 

- I omklædningsrummet var han stille, lidt ligesom mig, men det er ikke altid vigtigt. Vi så alle, hvordan han var på banen - han løb som en sindssyg, kæmpede for sit hold, og han ville aldrig give op før det sidste fløjt lød, og det er præcis, hvad United har brug for lige nu. 

Teves vandt Champions League med United i 2008, men skiftede året efter til bysbørnene fra Manchester City. Sidenhen tilføjede han Juventus til cv'et, før han vendte hjem til Boca Juniors i Argentina.