Video : Tipsbladet
Generelle

Bergkamp inviteret til prøvetræning i Arsenal

Der er dog ikke tale om Dennis, men derimod hans søn Mitchel.

Dennis Bergkamp huserede i angrebet hos Arsenal fra midten af 90'erne til midten af 00'erne.

I den tid nåede han at blive lidt af en klublegende, og mon ikke tæt på alle fans af Arsenal, ved hvem den hollandske angriber er.

Nu kan der imidlertid være en ny Bergkamp på vej til Arsenal. I hvert fald er Dennis Bergkamps søn Mitchel inviteret til prøvetræning i London-klubben.

Der er dog ikke tale om et stortalent, som kommer til at gentage eller overgå sin faders bedrifter. For den unge Bergkamp, der har rundet de 22 år, er uden kontrakt, siden han forlod det holandske andendivisionshold Almere City i sommer.

Mitchel Bergkamp har da også 'blot' trænet med Arsenals U23-hold, der er under ledelse af Steve Bould. Her har man set ham an de seneste dage i håb om, at han kan gøre en forskel på holdet, der har udlejet mange af sine unge spillere.

Derfor mangler der rutine på holdet, hvor de fleste spillere stadig er unge nok til at spille med på U18-holdet.

Mitchel voksede op i London, men har aldrig spillet ungdomsfodbold i England. Den eneste gang han var på banen her, var da hans far spillede en testimonial kamp mod Ajax tilbage i 2006 på Emirates.