• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle gram

Bitter Messi: Han gør det altid med vilje

Foto: Getty Images

Argentina sikrede sig torsdag tre vigtige point i den sydamerikanske VM-kvalifikationen, men efter sejren over Peru var Lionel Messi ude med riven efter kampens dommer.

Af gram

Argentina slog torsdag Peru med 1-0 i den sydamerikanske VM-kvalifikation, men efter slutfløjtet valgte Lionel Messi alligevel at stikke til kampens brasilianske dommer, Wilton Sampaio.

- En svær kamp. Det var vanskeligt at spille. Masser af vind, og de stod langt tilbage og efterlod os ikke meget plads. Dommeren gør altid det her, når han dømmer os. Det er som om, at han gør det med vilje. Men okay, vi fik tre vigtige point, og vi er tæt på vores målsætning, lød det således, ifølge Goal, fra Messi.

Tre vigtige point
Ifølge Goal var det muligvis Sampaios beslutning om at tilkende Peru et straffespark, der fik Lionel Messi op i det røde felt. Heldigvis for Argentina misbrugte Perus Yoshimar Yotun dog forsøget fra straffesparkspletten. Lautaro Martinez blev dermed kampens enlige målscorer, og Argentina ligger nu på andenpladsen i den sydamerikanske VM-kvalifikation, otte point foran Ecuador på tredjepladsen, der endda har spillet en kamp mere. 

Ifølge Goal har Argentina ikke tabt i de nu fem kampe, hvor Wilton Sampaio har passet fløjten. Argentinerne har dog spillet uafgjort mod både Peru og Paraguay i kampe, hvor Sampaio har været dommer, og brasilianeren kan altså nu konstatere, at han ikke har en fan i Lionel Messi. 

På grund af de sydamerikanske VM-kvalifikationskampe må Mauricio Pochettino klare sig uden Lionel Messi, Neymar og Angel Di Maria, når Paris Saint-Germain i aften møder Angers i Ligue 1.

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.