• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle Lars Gram-Hanssen

Blev siddende i sin bil under galla-show: Ronaldo-opførsel vækker forargelse

Cristiano Ronaldo blev mandag aften siddende i sin bil, frem for at deltage i en prisoverrækkelse, hvor han blev kåret til sidste sæsons bedste spiller i Serie A. Og da portugiseren endelig trådte ud af sin bil havde han beordret sine bodyguards til at lyse lommelygter ind i kameraerne.

Af gram

Cristiano Ronaldo udeblev fra mandagens Ballon d'Or-arrangement i Paris, for i stedet at modtage en pris ved Serie As Gala del Calcio. 

Den italienske prisoverrækkelse afholdes af uransagelige årsager den samme aften som Ballon d'Or-overrækkelsen. Og mens Ronaldo altså dukkede op til den italienske prisoverrækkelse, så var det ikke før, at portugiseren havde ladet publikum vente et godt stykke tid.

Læs også: Efter Messi-triumf: Liverpool-profil håner Barça med komisk tweet

Rettede lommelygter mod kameraerne
Cristiano Ronaldo mødte således ikke op til begyndelsen af prisoverrækkelsen. Ifølge The Sun blev Juventus-stjernen i stedet siddende i sin bil, indtil det var tid til at hente sin pris på scenen.

Ifølge beIN Sports-journalisten Tancredi Palmieri sørgede Ronaldos bodyguards desuden for at forpurre fotografernes forsøg på at tage billeder af Ronaldo. Ifølge Palmieri brugte Ronaldos bodyguards således lommelygter til at umuliggøre arbejdet for fotograferne. 

- Utroligt! Cristiano Ronaldo ventede i sin bil, indtil det øjeblik, hvor han skulle overrækkes MVP Serie A-prisen. Da tiden var inde, steg han endelig ud, for at gå ind i teateret, mens hans bodyguards rettede lommelygter mod kameraerne, lyder det således fra Palmieri.

Kort takketale
Cristiano Ronaldo holdt også selve takketalen ganske kort.

- Jeg er glad, for den italienske liga er meget hård. Jeg vil gerne takke mine holdkammerater i Juventus, samt alle de kollegaer, der har stemt på mig. Jeg vil prøve at gentage bedriften i denne sæson.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...