Video : Tipsbladet
Generelle

Bror afslører: Guardiola drømmer om exit fra klubfodbold

Pep Guardiolas bror har nu afsløret, at Manchester City-bossen har en drøm om at blive landstræner en dag. Det bliver dog ikke lige foreløbig, lyder det fra broren.

Pep Guardiola har haft kæmpe succes som cheftræner for Barcelona, Bayern München og Manchester City. Men spanieren drømmer om en dag at forlade klubfodbolden. 

Sådan lyder det nu fra Manchester City-bossens bror, Pere Guardiola. 

- Pep har en drøm om at blive cheftræner for et landshold en dag. Men vi må se, hvad der sker, og om han får et tilbud. Det er ikke noget, der kommer til at ske lige foreløbig, lyder det ifølge Globo Esporte fra Pere Guardiola.

Bliver næppe spansk landstræner 
Manchester City-bossen har tidligere erkendt, at det kunne være interessant for ham at træne et landshold. Guardiola har dog vurderet det som 'usandsynligt', at han ville tage jobbet som spansk landstræner.

Guardiola har tidligere været kædet sammen med jobbet som landstræner i både Argentina og Brasilien. Til sommer har spanieren været fire sæsoner i Manchester City, hvor det indtil nu er blevet til to Premier League-titler.