Video : Tipsbladet
Generelle

Carragher om Guardiolas Mane-kritik: Han er bare frustreret

Den tidligere Liverpool-centerback afviser, at Guardiolas udtalelser skulle være taktiske.

Liverpool hev endnu en sen sejr hjem i weekenden, da de vendte 0-1 til 2-1 mod Aston Villa. Det andel mål kom langt inde i overtiden, da Sadio Mané headede bolden i kassen fra et hjørnespark.

Netop Mané blev efter kampen kritiseret af Manchester Citys manager, Pep Guardiola, for hans påståede tendens til skuespil. 

Efterfølgende har på både Klopp og Mane afvist Guardiolas anklager, der af flere er blevet udlagt som mindgames. Men det er der ikke nødvendigvis tale om, udtaler Jamie Carragher. 

- Efter at have hørt, at Mané scorede i sidste minut i lørdags - og fået gult kort for film mod Aston Villa - blev Guardiola forrådt af sine følelser i tv-interviewet, efter hans eget holds sene sejr over Southampton, skriver Carrager i The Telegraph. 

- I et kort øjeblik efter kampen, må han have troet, at afstanden var nede på fire eller endda tre point, bare for at finde ud af, at det kan blive til ni på søndag. 

Carragher er uenig i, at Guardiolas udtalelser var strategisk ment, men i stedet nok nærmere blot udtryk for irritation. 

- Hvorfor ville det ikke frustere én? Det har ingenting at gøre med 'mindgames'. Guardiola lød mere som en fan, der ikke kunne gemme hvor træt han er over, at en direkte rival igen havde vundet i sidste minut. 

Guardiola og hans City-mandskab har på søndag mulighed for at reducere afstanden til Liverpool, når de søndag drager til Anfield i en ægte topkamp.