Video : Tipsbladet
Generelle

Christian Eriksens klub skifter navn

Football Club Internazionale Milano skifter om få måneder navn til 'Inter Milano', forlyder det nu fra flere italienske medier.

Christian Eriksens klub skifter navn. 

Ifølge medier som La Gazzetta dello Sport og Football Italia skifter Inter, som klubben i daglig tale omtales som, således navn fra 'Football Club Internazionale Milano' til 'Inter Milano'. 

Også klubbens logo står overfor en forandring. Der bliver således lavet et nyt logo, der skal centreres omkring bogstaverne 'I' og 'M'. 

Vil understrege tilhørsforholdet til Milano
Football Italia skriver, at der i det hele taget kommer til at ske en del ændringer i Milano-klubben i den kommende tid. Det forlyder således, at investeringsfonden BC Partners er i dialog om at købe sig ind i klubben, mens den historiske trøjesponsor Pirelli også snart er fortid. 

Ifølge La Gazzetta dello Sport er navneændringen et forsøg på at understrege klubbens tilhørsforhold til Milano. Navnet 'Internazionale' blev i sin tid valgt, fordi klubben ville byde spillere fra hele verden velkomne. 

Navneændringen træder angiveligt i kraft fra marts af.