Video : Tipsbladet
Generelle

- Conte indrømmede, at han havde taget fejl med Eriksen

Ifølge Christian Vieri har Antonio Conte erkendt, at det var en fejl at lade Christian Eriksen sidde på bænken.

Antonio Conte mente i lang tid ikke, at Christian Eriksen fortjente en plads i Inters startopstilling. 

Det har dog ændret sig i den seneste tid, hvor den danske landsholdsprofil er startet inde i Inters fire seneste kampe mod Juventus, Lazio, Milan og Genoa. Og ifølge den tidligere Inter-stjerne Christian Vieri er det en fornøjelse at se den 29-årige dansker i aktion for det aktuelle tophold i Serie A.

- Conte indrømmede, at han havde taget fejl med Eriksen. Han er nødt til at spille. Den måde, han spiller på nu, er smukt at se på. Det er faktisk lidt sjovt. Og oppe foran er Lukaku og Lautaro fænomenale, begge to. Eriksen er god til at vælge de rigtige afleveringer. I dag er det et hold, der kan vinde mesterskabet, takket være deres træner, lyder det således, ifølge Bobo TV, fra Christian Vieri.

Der venter to ligakampe for Christian Eriksen og Inter i denne uge. Torsdag venter en udekamp mod bundholdet Parma, hvor Andreas Cornelius sidder ude med en skade. Søndag venter der så en hjemmekamp mod Joakim Mæhle og Atalanta.