Video : Tipsbladet
Generelle

Dansk indkasttræner: Måske er jeg i United eller Tottenham næste år

Thomas Grønnemark har masser af tilbud fra større, europæiske klubber, og han ved ikke selv, hvem han skal hjælpe med indkast til næste år.

Thomas Grønnemark har skabt sig et navn i den internationale fodboldverden ved at være skarp på indkast, og han har blandt andet hjulpet til i klubber som K.A.A.Gent og Ajax. Også Liverpool er på Grønnemarks cv.

Aftalen med englænderne kom i hus i 2018, da Andreas Poulsen skiftede fra FC Midtjylland til Borussia Mönchengladbach.

- Da Mönchengladbach hentede Andreas Poulsen i Midtjylland, skrev jeg på Twitter, at jeg var stolt, fordi Poulsen havde forbedret sit indkast med 14 meter. Der var et par artikler om det, og Jürgen Klopp læste én af dem, siger han til Kicker og tilføjer:

Læs også:Dansk indkasttræner hjælper til i Ajax

- Jeg var på vej til en chokoladebutik med min familie, da jeg blev ringet op. Han inviterede mig til træningsanlægget Melwood, og så startede eventyret for mig.

Grønnemark har også haft enkelte træninger med spillerne i RB Leipzig, og han håber, at der i fremtiden bliver mulighed for at prøve sig yderligere af i det tyske.

Indtil videre er han imidlertid ikke helt klar over, hvad næste sæson byder på.

Læs også:Dansk indkasttræner har skabt positive resultater i Liverpool

- Jeg ved det ikke. Måske er jeg hos Manchester United eller Tottenham næste år, men som freelancer er jeg ikke bundet. Min regel er, at jeg ikke kun skal være hos én klub.

- Derfor har jeg også afvist et stort tilbud fra England i denne sæson. Jeg vil meget gerne bevise mig selv i Tyskland.

I Danmark har Thomas Grønnemark været hos Viborg FF, AC Horsens og FC Midtjylland.

Læs også:Dansk indkasttræner: Mit gennembrud kom, da Jürgen Klopp ringede

Læs også:Frimann viser det geniale: Sådan har dansk indkasttræner forbedret Liverpool

Læs også:Dansk indkasttræner: Kritik fra uvidende personer er jeg ligeglad med