Video : Tipsbladet
Generelle

De Bruyne degraderet: Er ikke længere vicekaptajn

Kevin De Bruyne er ikke længere vicekaptajn i Manchester City, efter at mestrenes spillertrup og trænerstab har afgivet deres stemmer.

Pep Guardiola har det princip, at hans selv spillere selv må komme frem til, hvem der skal bære anførerbindet.

I sidste sæson var det brasilianske Fernandinho, der bar anførerbindet, mens Kevin De Bruyne var vicekaptajn. Ifølge den engelske avis The Telegraph er der dog nu blevet lavet om på anfører-hierarkiet hos de engelske mestre.

Overhalet af to holdkammerater
Således skriver The Telegraph, at den seneste afstemning blandt Manchester City-spillerne således har fået det resultat, at Kevin De Bruyne ikke længere er vicekaptajn. Holdkammeraterne har således tilsyneladende ikke den store fidus til belgierens lederegenskaber. 

Mens Fernandinho har beholdt rollen som anfører, så skriver The Telegraph, at det er tyskeren Ilkay Gündogan, der nu Manchester Citys nye vicekaptajn. 

Og for at gøre ondt værre for Kevin De Bruyne, så står belgieren nu ikke engang som nummer tre i køen. Ifølge The Telegraph er Kevin De Bruyne således gledet helt ned på fjerdepladsen i hierarkiet, hvor den portugisiske midterforsvarer Ruben Dias nu er tredjevalg.

- Ændringen i lederrollerne i City kan fortolkes som et fravalg af De Bruyne, der er gået fra at være vicekaptajn til nu at stå som nummer fire i køen. Guardiola vil dog ikke have et problem med at have et væld af ledere på sit hold, lyder det fra The Telegraph.

I onsdagens 6-3-sejr over RB Leipzig var det den 24-årige Ruben Dias, der bar anførerbindet for Manchester City, idet hverken Fernandino eller Ilkay Gündogan var i startopstillingen.