Video : Tipsbladet
Generelle

Den næste Haaland? Disse 10 wonderkids skal du følge i Champions League

Hvilken teenager kommer til at løbe med opmærksomheden i Champions League i denne sæson?

I aften ruller bolden igen i Champions League, og i denne sæson er der mange af fodboldens teenagestjerner, der drømmer om at få det helt store gennembrud.

Det er som regel folk som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, der løber med overskrifterne i Champions League, men i sidste sæson var unge stjerner som Erling Haaland og Alphonso Davies i stand til at få store gennembrud på den helt store scene. 

Nordmanden scorede således 10 mål i otte kampe for Salzburg og Dortmund, mens canadieren var en vigtig del af det Bayern München-mandskab, der gik hele vejen. 

Men hvilken teenager bliver den store åbenbaring i denne sæsons Champions League? Goal har taget et kig på 10 oplagte kandidater, der kan gå i fodsporene på Haaland og Davies.

JUDE BELLINGHAM (Dortmund)
Den 17-årige englænder har allerede fået en betydelig rolle hos tyskerne.

EDUARDO CAMAVINGA (Rennes)
Den 17-årige midtbanespiller scorede for nyligt for Frankrig, og har længe været et emne i Real Madrid. Camavingas pris lyder angiveligt på 750 millioner kroner.

JEREMY DOKU (Rennes)
Den 18-årige belgiske kantspiller blev jagtet af Liverpool inden sit skifte fra Anderlecht til Rennes.

ANSU FATI (Barcelona)
Den 17-årige Fati er allerede noget nær sikker starter for Barcelona, og ligner på alle måder en fremtidig stjerne.

RYAN GRAVENBERCH (Ajax)
Den 18-årige Gravenberch sammenlignes ofte med Pogba, og er allerede nu en central figur på Ajax-midtbanen.

JAMAL MUSIALA (Bayern München)
Den 17-årige englænder er blevet sammenlignet med Dele Alli og har en fortid i Chelsea.

PEDRI (Barcelona)
Den 17-årige Pedri, som skiftede til Barcelona fra Las Palmas i sommer, er blevet kaldt for 'den næste Iniesta'.

GIOVANNI REYNA (Dortmund)
Dortmund har mange unge stjerner, og den 17-årige Reyna er helt klart en af de mest lovende. Reyna har allerede leveret fire assists i Bundesligaen i denne sæson.

KAYS RUIZ-ATIL (PSG)
Den 18-årige playmaker fik for nyligt sin debut for PSG, og er nu blevet en del af førsteholdstruppen i den franske storklub. 

LAZAR SAMARDZIC (Leipzig)
Den 18-årige midtbanespiller har været rygtet til Juventus og sammenlignes med Kai Havertz.