Video : Tipsbladet
Generelle

Dommer truet: Hvis jeg fanger dig uden for, så voldtager jeg dig

En kvindelig dommer blev under en kamp i Spanien udsat for seksuel chikane af en tilskuer.

En 16-årig pige, der for nylig dømte et opgør mellem CD Chilegua og UD Jandia i de lavere spanske rækker, blev under kampen seksuelt chikaneret af en fan. 

Ifølge lokale medier råbte den pågældende mand følgende til den kvindelige dommer:

- Hvis jeg fanger dig uden for, så voldtager jeg dig. 

Las Palmas' fodboldforbund adresserede efter kampen hændelsen med en udtalelse, hvori de tager afstand fra seksuel chikane af kvindelige dommere.

- Las Palmas' fodboldforbund, der organiserer disse turneringer, fordømmer den slags sexistiske attituder, der på ingen måde bidrager til integrationen af kvinder i sport, og sportsudøvelse uden fysisk og verbal vold, skriver fodboldforbundet. 

Ifølge Marca, så tog mandens chikane til i løbet af kampen, før han i sidste ende blev smidt ud af stadion af spillerne.