Video : Tipsbladet
Generelle

Dortmund-boss erkender: Sancho har holdt møde med United

Dortmunds sportsdirektør bekræfter nu, at Manchester United er opsat på at hente Jadon Sancho.

Jadon Sancho startede inde og kom også på måltavlen, da England tirsdag aften besejrede Kosovo med 5-3 i en EM-kvalifikationskamp.

Dortmund-spilleren er en af de mest eftertragtede unge spillere i Europa, og Manchester United er ofte blevet kædet sammen med højrekanten.

Dortmund har hidtil enhver snak om et snarligt salg, men det viser sig nu, at den tyske klub faktisk har holdt et møde med Manchester United om Sancho.

Mødtes med konsulent
I Amazon Prime-serien 'All or Nothing', en dokumentarserie om Dortmund, bekræfter den tyske klubs sportsdirektør, Michael Zorc, således at et møde med repræsentanter fra Manchester United har været afholdt.

I den tredje episode af serien holder Zorc således et møde med de andre Dortmund-bosser, Mathias Sammer, Sebastian Kehl og Hans-Joachim Watzke. På dette møde erkender Zorc overfor de andre bosser, at et møde har fundet sted.

- Et varmt emne lige nu er Sancho og Manchester United. Både hans diskussioner med klubben, og mine diskussioner med konsulenterne. Et møde fandt sted. Manchester United inviterede konsulenten. Det, jeg ved, er, at konsulenten fortalte klubben, at ligegyldigt hvor mange de tilbyder, så vil vi ikke slippe ham denne sommer. Men spilleren selv har heller ingen intentioner om at tage dette skridt denne sommer, lød det således fra Zorc på mødet, der blev afholdt tilbage i marts.

Ifølge den engelske avis Daily Mirror er Jadon Sancho stadig på Manchester Uniteds radar. Teenageren formodes at koste minimum 745 millioner kroner.