Video : Tipsbladet
Generelle

Ederson ude - Guardiola forsvarer Bravo forud for Liverpool-opgør

På et pressemøde fredag brugte Manchester City-træner, Pep Guardiola, tid på at forsvare reserve-målmanden Claudio Bravo, som skal stå på mål i søndagens skæbne-opgør mod Liverpool.

Brasillianske Ederson er ude til kampen mod Liverpool i weekenden, og det betyder at reserve-målmanden Claudio Bravo i stedet indtager positionen i målet.

Den position indtog han også i midtugens Champions League-kamp, hvor han efter blot cirka en halv time på banen blev udvist.

Claudio Bravo var i den forbindelse også et varmt emne på fredagens pressemøde, hvor City-træner Guardiola måtte tage stilling til mange forskellige spørgsmål vedrørende den chilenske målmand.

Guardiola var dog ganske klar i spyttet forud for weekendens kæmpe brag mellem Manchester City og Liverpool:

- Han (Bravo red.) er en fremragende målmand, og han har international klasse. Jeg har ingen tvivl (om at sætte ham i målet red.), sagde Guardiola på fredagens pressemøde.

Manchester City-træneren kom også med et direkte forsvar af målmanden efter udvisningen i midtugen, og svar på tiltalte til dem, som tvivler på chileneren:

- Hvorfor skulle jeg ikke have tiltro til mine spillere? Jeg ser ham hver dag til træning. Vi kommer ikke til at tabe på grund af Claudio Bravo, sagde Guardiola og fortsatte:

- Det røde kort den anden dag var på grund af en tabt bold - respektér manden - Han er en topkeeper, sagde Guardiola.

Med en sejr søndag kan City halvere afstanden til Liverpool på førstepladsen, da man så vil være tre point efter topholdet.