Video : Tipsbladet
Generelle

Efter svær tid i London: Atlético-stjerne raser over Chelsea-spillere

Alvaro Morata floppede stort i Chelsea, men ifølge spanieren var hans holdkammerater heller ikke ligefrem gode til at bakke ham op.

Chelsea hentede i 2017 Alvaro Morata for næsten en halv milliard kroner i Real Madrid, men spanieren tog ikke ligefrem Premier League med storm.

Og i januar vendte den 27-årige angriber så tilbage til Spanien, hvor han nu tørner ud for Atlético Madrid. 

Bebrejdende blikke
Og Morata er lykkelig for, at han kom væk fra Chelsea, hvor han slet ikke var glad. 

- Jeg er glad i Atleti. Jeg havde stoppet med at nyde fodbold, men nu er jeg glad. På grund af staben og mine holdkammerater. Men jeg troede ikke på mig selv i Chelsea. I England havde jeg efter en brændt chance altid en følelse af, at mine holdkammerater kiggede på mig som om jeg aldrig ville kunne gøre noget rigtigt, lyder det ifølge Cope fra Morata.

- Jeg fortalte min hustru, at vi ville tage så langt væk som muligt i januar, for jeg kunne ikke klare presset. Atleti meldte sig på banen. Jeg havde seks eller syv store tilbud. Chelsea ønskede at beholde mig, men jeg besluttede mig for at gøre, hvad jeg havde overvejet i lang tid.