Virgil van Dijk anses for at være den bedste forsvarsspiller i verden, men ifølge den tidligere Bayern München- og Chelsea-spiller Michael Ballack har hollænderen også været heldig.
- Virgil van Dijk er meget heldig, at han spiller på et tidspunkt, hvor der ikke er nogen Drogba, Lampard, Shearer, Henry, Rooney, van Persie, Tevez, Adebayor og Diego Costa i Premier League. På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at de kalder ham den bedste forsvarspiller i ligaen, lyder det ifølge Daily Mirror fra Ballack.
Uenig Liverpool-legende
Den tidligere Liverpool-spiller Steve Nichol har dog svært ved at forstå Ballacks udmelding.
- Jeg er nysgerrig efter at høre, hvilken del af van Dijks spil, han ikke er tilfreds med. Hvis vi ser på det rent fysiske, er der så nogen, der vil sige, at van Dijk ikke kan overmande enhver spiller? Selv Drogba?
- Det ville være fedt at se. Men lad være med at sige, at Drogba ville have domineret ham på fysikken.