Video : Tipsbladet
Generelle

Ekspert: Sterling vil væk fra City

Raheem Sterling vil ikke forlænge sin kontrakt med Manchester City, forlyder det nu.

Raheem Sterling har under Pep Guardiola udviklet sig til en af verdens allerbedste fodboldspillere, og har siden skiftet fra Liverpool vundet to Premier League-trofæer med Manchester City. 

Men nu ønsker englænderen tilsyneladende at søge nye græsgange. Ifølge journalisterne Duncan Castles og Ian McGarry fra The Transfer Window Podcast, vil Sterling forsøge at presse et skifte igennem i slutningen af sæsonen. 

- Det er vores information, at Sterling og hans repræsentanter har afvist adskillige tilbud i forhold til at diskutere en ny kontrakt, en forlænget kontrakt, på Etihad, sagde McGarry i podcasten. 

- Lige nu har Sterling en kontrakt, der løber til 2023, men hans form har været så fremragende med hensyn til mål og assists, at City-hierarkiet er desperate for at binde ham til en længere aftale på bedre vilkår. 

- Det er dog vores forståelse, at Sterling gerne vil finde ud af, hvilke muligheder han har i slutningen af sæson, med hensyn til et potentielt klubskifte, og måske også et skift af land og liga. 

Sterling har i den grad været i vælten i den forgangne uge, hvor han blev droppet til Englands kamp mod Montenegro efter, at han havde angrebet Joe Gomez i landsholdlejren.