Video : Tipsbladet
Generelle

Ekspert: Virgil van Dijk kan forlade Liverpool

Hvis Jürgen Klopps tropper kikser mod Tottenham i Champions League-finalen, så kan det betyde et farvel til Virgil van Dijk. Sådan lyder det fra BBC-eksperten Garth Crooks.

Virgil van Dijk blev i januar sidste år verdenshistoriens dyreste forsvarsspiller, da Liverpool hentede ham i Southampton for 645 millioner kroner - og hollænderen har indtil videre været alle pengene værd.

Med Virgil van Dijk som det defensive anker lykkedes det i denne sæson Liverpool at hente utrolige 97 point i Premier League. Uheldigvis for Liverpool var det dog ikke nok til at blive mestre, da Manchester City hentede 98.

Skal spille for verdens bedste hold
Og ifølge BBC-eksperten Garth Crooks skal Liverpool til at vinde trofæer, hvis de vil beholde den store hollænder.

- Jeg er næsten løbet tør for ord til at beskrive Virgil van Dijks præstationer i denne sæson. Det, hollænderen har bidraget med i Liverpools defensiv, kan næsten ikke beskrives. Jeg mener dog, at hvis Liverpool ikke formår at vinde Champions League - hvilket må siges at være usikkert - så kan det fremrykke van Dijks afgang. Spillere på hans niveau er nødt til at spille for det bedste hold i verden, lyder det fra Crooks.