Aston Villa tabte mandag med 2-1 til West Ham, og der var tale om et bittert nederlag, idet gæsterne fik annulleret et mål i tillægstiden.
Ollie Watkins troede således, at han havde udlignet for Aston Villa til allersidst, men efter et VAR-gennemsyn blev målet underkendt, på grund af en millimeter-tynd offside.
Bitter Grealish
Og efter slutfløjtet var Aston Villas største stjerne, Jack Grealish, særdeles bitter over det annullerede mål.
- Hvad VAR angår, så har jeg tidligere delt min holdning. Det er tæt på at blive pinligt med nogle af de her kendelser. Det ødelægger sporten, lyder det således på Twitter fra Grealish.
Med nederlaget til West Ham ligger Aston Villa nu på 10. pladsen i Premier League-tabellen.
As for VAR, I’ve shared my views before and it’s now just getting borderline embarrassing with some off the decisions. Ruining the game 🥴
— Jack Grealish (@JackGrealish) November 30, 2020