Video : Tipsbladet
Generelle

Ex-Barca-træners insider-viden: Wolves-angriber ryger til United

Ifølge den tidligere Barcelona-manager Gerardo "Tata" Martino, vil Manchester United hente Wolves' frontangriber denne sommer.

Der har bestemt ikke været noget galt med Manchester United-offensiven på det seneste, hvor Marcus Rashford, Anthony Martial, Mason Greenwood, Bruno Fernandes og Paul Pogba har holdt legestue flere kampe i træk. 

Ikke desto mindre, vil De Røde Djævle gerne have en rigtig frontangriber denne sommer, mener Gerardo "Tata" Martino at vide, der var cheftræner i Barcelona i 2013/14-sæsonen. 

Og ifølge Martino - der nu er mexicansk landstræner - bliver det sandsynligvis Wolves-spydspidsen Raul Jimenez, Manchester United vil gå efter. 

- Der er mange offensivspiller som Rashford, Martial og drengen, der nu spiller højrefløj, Greenwood, men siden Romelu Lukaku forlod klubben, har jeg ikke kunne se nogen ren nummer 9 som Raul, siger Martino til ESPN.

Det bliver en kamp mellem Manchester United og Juventus for Jimenes, forudser Jimenez, der dog tillægger førstnævnte favoritværdigheden. 

- I Juventus vil han få mere kamp til stregen, fordi Ronaldo deler pladsen meget med angriberen, der spiller ved siden af ham - Dybala eller Higuain - så måske er det en hårdere kamp dér.