De fleste fangrupper vælger typisk at lave bannere, der enten hylder deres egen klub eller tilsviner en rivaliserende klub.
Under tirsdagens League Cup-semifinale mellem Lille og Lyon havde Lyon-fangruppen Bad Gones dog medbragt et kæmpe banner, der hyldede den afdøde mesterkok Paul Bocuse. Det skriver Sports.fr.
Blev frataget Michelin-stjerne
Bocuses restaurant i Lyon blev således for nyligt frataget en Michelin-stjernen, hvilket betyder, at restauranten fremover må nøjes med to stjerner. Beslutningen har angiveligt vakt stor opsigt i det gastronomiske miljø i Frankrig, og noget tyder altså på, at Lyon-fansene var forurettede over behandlingen af den lokale mesterkok.
- Mr. Paul, ingen kan nogensinde tage dine stjerner ud af hjerterne på os fra Lyon, stod der således på banneret.
Ved Paul Bocuses død i 2018 markerede Lyon-tilhængerne ligeledes stjernekokken.
- Lyons stolthed, du har fået vores by til at stråle. Evig respekt, Mr. Paul. Nyd din tid i paradis. Farvel, monsieur Paul.
Bad Gones, Lyon’s largest supporter group, offer support to legendary French eatery, Bocuse, that has recently been stripped of its third Michelin star. Quite French. Very French. [@lequipe] pic.twitter.com/ErY2T8ka6e
— MUNDIAL (@MundialMag) January 22, 2020