Video : Tipsbladet
Generelle

Farvel til Pirelli efter 26 år: Her er Inters nye trøjesponsor

For første gang siden 1995 kommer der ikke længere til at stå Pirelli på forsiden af Inters trøje.

Tilbage i marts kom det frem, at dækfabrikanten Pirelli ikke længere skal være Inters trøjesponsor, og nu har de italienske mestre så endelig fundet deres næste trøjesponsor.

Således har Inter nu meddelt på klubbens hjemmeside, at det bliver Socios.com, der bliver klubbens næste trøjesponsor. 

Skifter trøjesponsor for første gang i 26 år
Pirelli har været Inters trøjesponsor siden 1995, så det er altså første gang i 26 år, at Milano-klubben skifter trøjesponsor. 

Inter har været ramt af store økonomiske problemer i den seneste tid, hvilket altså har fået den italienske storklub til at lede efter nye samarbejdspartnere. Christian Eriksens klub var nødsaget til at sælge Achraf Hakimi til Paris Saint-Germain, men derudover er håbet, at klubben ikke behøver at sælge flere profiler.