Video : Tipsbladet
Generelle

Frank Lampard roser tidligere Brøndby-striker efter sejr

Chelsea manager, Frank Lampard, sendte store roser mod Teemu Puki, efter mandskabet fra London fik sine første tre point i Premier League.

Det var en tydeligt lettet og glad Chelsea-legende, som efter sejren på 2-3 over Norwich, gav et interview oven på sin første sejr som manager for klubben.

Lampard som er startet med et nederlag og en pointdeling i de første to kampe i Premier League forklarede i interviewet, hvordan han endelig følte, at Chelsea fik som fortjent:

- Jeg føler ikke, at vi har fået som fortjent i de første par kampe, men det gjorde vi i dag. Vi kunne have vundet med flere mål. Vi dominerede store dele af kampen og skabte masser af chancer mod et meget stærkt hold, så det er jeg utroligt glad for, siger Frank Lampard til BBC efter kampen.

Selvom Chelsea formåede at score tre gange mod kanariefulgene, var sejren på intet tidspunkt en selvfølge, da det krævede det hele tre føringer for at slå sejren fast. En af grundende til, at sejren aldrig var helt sikker, var blandt andet på grund af den tidligere Brøndby-striker Teemu Puki, som igen var den store oplevelse for Norwich. Finnen lavede nemlig både mål og assist - noget som ikke gik Lampard ubemærket hen.

- De er farlige (Norwich red.), fordi Puki er en fantastisk angriber. Måden han bevæger sig på er i høj klasse, siger Frank Lampard.

Med Chelseas sejr er mandskabet fra London rykket op på en øjeblikkelig 12.plads, mens Norwich er faldet ned til nummer 15.