Video : Tipsbladet
Generelle

Gareth Bale-agent: Tottenham-skifte er tæt på

Gareth Bales agent afslører nu, at den walisiske stjerne er tæt på at skifte tilbage til Tottenham.

Efter syv sæsoner i La Liga har Gareth Bale nu kurs tilbage mod Premier League.

Således bekræfter Bales agent, Jonathan Barnett, nu overfor AFP, at waliserens skifte til Tottenham bevæger sig tættere på.

- Det er tæt på, men det er ikke på plads endnu. Det er en kompliceret transfer, lyder det således fra Barnett. 

Forhandler også om spanier
Tirsdag udtalte Jonathan Barnett til BBC, at Gareth Bale 'stadig elsker Spurs', og at det er klubben, hvor han ønsker at være

Udover Gareth Bale forhandler Real Madrid og Tottenham også om den 23-årige venstreback Sergio Reguilon. Englænderne skal angiveligt betale 225 millioner kroner for spanieren, der for nyligt debuterede på landsholdet. 

Gareth Bale har scoret 105 mål i 251 kampe for Real Madrid, hvor han også har vundet fire Champions League-titler og to La Liga-titler.