Video : Tipsbladet
Generelle

Griezmann om Atlético-afsked: Tid til noget nyt

Efter fem år i Atlético Madrid er det til sommer slut for Antoine Griezmann. Franskmanden har i en video til klubbens tilhængere forklaret, hvorfor han pakker kufferten og drager videre.

Sent tirsdag aften offentliggjorde Atlético Madrid, at stjernespilleren Antoine Griezmann forlader klubben til sommer.

Dermed skal franskmanden efter fem sæsoner i Madrid altså til at finde en ny arbejdsgiver.

Vil se noget nyt
I videoklippet til Atlético Madrid-tilhængerne forklarer Griezmann sin beslutning.

- Efter at have talt med Cholo (Diego Siemone, red.) og Miguel Angel (klubpræsident, red.) og andre højtplacerede folk i klubben, så ønsker jeg at tale til jer, fansene, som altid har givet mig meget kærlighed. Jeg vil gerne fortælle jer, at jeg har besluttet mig for at skifte. For at se andre ting, og få nye udfordringer. Sandheden er, at det har været svært at tage denne beslutning, men det er det, som jeg føler, at jeg har behov for, siger Griezmann.

- Jeg vil gerne takke jer allesammen for den kærlighed I har vist mig i de seneste fem år. I disse år vandt jeg mine første vigtige trofæer med klubben. Der har været utrolige øjeblikket, som jeg altid vil huske. Sandheden er, at I altid vil være i mit hjerte. Det er ikke nemt for en spiller at have så meget kærlighed, og det er derfor, at jeg ønskede at fortælle jer om beslutningen i dag, så I er de første udover træneren og klubben til at få det at vide. Tak for alt. Det har været fem år utrolige år, hvor jeg har givet alt på banen.