Video : Tipsbladet
Generelle

Guardiola inden Anfield-brag: Liverpool er det stærkeste hold i verden

Pep Guardiola har stor respekt for Liverpool inden søndagens top på Anfield.

Det ligner, at det bliver et ræs mellem Liverpool og Manchester City i Premier League ligesom i sidste sæson. 

I denne sæson er det Liverpool, der har fået den bedste start, og inden søndagens kamp mellem de to hold på Anfield har Liverpool et forspring på seks point. 

Pep Guardiola er dog sikker på, at Manchester City stadig kan vinde Premier League, selvom de skulle tabe søndagens kamp. 

- Vi er kun i november, og der er masser af kampe at spille om endnu, så intet er afgjort.

Spanieren har samtidig kæmpe respekt for Liverpool. 

- Jeg sagde i sidste sæson, at Liverpool er den bedste udfordrer, jeg nogensinde har mødt. Det var den største bedrift en klub har præsteret, hvis du spørger mig. Lige nu er Liverpool det stærkeste hold i verden. 

- Lige nu er Anfield det sværste sted at spille i hele Europa, siger Pep Guardiola iføge Sky Sports. 

Kampen fløjtes i gang søndag klokken 17.30.