Video : Tipsbladet
Generelle

Har afvist Spurs: Dyr Ajax-stjerne har kurs mod Bernabéu

Ajax mistede i sommer profiler som Matthijs de Ligt og Frenkie de Jong, og nu ser det ud til, at Amsterdam-klubben også nærmer sig et salg af Donny van de Beek.

Ajax solgte i sommer to stjerner til henholdsvis Barcelona og Juventus. Og nu er en tredje på vej til Real Madrid.

Således reporterer den hollandske avis De Telegraaf nu, at Donny van de Beek allerede er blevet enig med Real Madrid om et skifte til den spanske storklub.

Var på tale i sommer
Samme avis reporterede tilbage i juni, at Real Madrid havde sendt en delegation til Amsterdam for at tale med Ajax-sportsdirektør Marc Overmars om Donny van de Beek. Den 22-årige midtbanespiller imponerede for Ajax i Champions League i sidste sæson, ligesom han også har vist gode takter på landsholdet. Ved mandagens Ballon d'Or-afstemning sluttede Donny van de Beek desuden som nummer 28.

Real Madrid fik i sommer at vide, at Donny van de Beek kostede mellem 375 og 450 millioner kroner. Nu forlyder det, at spanierne kan hente hollænderen for 410 millioner kroner. Ifølge Voetbal Primeur har Donny van de Beek afvist Tottenham, fordi han drømmer om et skifte til Bernabéu.