Video : Tipsbladet
Generelle

Havde slået transferrekord: Tilbød svimlende beløb

Premier League-klubben fik afvist et ellers ganske favorabelt transferbud denne sommer.

Chelsea forsøgte denne sommer at hente den brasilianske stopper Marquinhos, da de tilbød intet mindre end 750 millioner kroner til Paris Saint-Germain. 

Det skriver det franske medie RMC Sport. 

Den franske klub og spilleren selv afviste dog buddet, som ellers havde gjort den 27-årige brasilianer til den dyreste forsvarsspiller nogensinde. 

Transfersummen havde nemlig slået den nuværende rekord, som Harry Maguire er indehaver af, der lyder på godt og vel 648 millioner kroner.

Ifølge RMC Sport var PSG aldrig tæt på at acceptere buddet, mens også Marquinhos hele tiden var afvisende overfor et skifte, da han føler sig godt tilpas i den franske hovedstad. 

Efter Marquinhos' afvisning jagtede Chelsea angiveligt Jules Kounde fra Sevilla, men heller ikke den handel blev til noget. 

I stedet endte London-klubben uden nogen defensive forstækninger, og i stedet blev offensiven styrket med både Romelu Lukaku og spanske Saul.