Video : Tipsbladet
Landshold

Hazard-brødrene strålede i overlegen Belgien-sejr

Både Eden og Thorgan Hazard kom på tavlen, da Belgien nedsablede Rusland med 4-1 lørdag aften.

Lørdag aften tørnede Rusland og Belgien sammen i EM-kvalifikationen. Billetten til sommerens EM-slutrunde var på forhånd sikret for begge mandskaber, og derfor kunne spillerne gå på banen med ro i maven. 

Det blev dog ikke nogen rolig affære. Et oplagt Belgien-mandskab satte sig nemlig hurtigt på spillet, og i det 19. minut gjorde Thorgan Hazard det så til 1-0 på oplæg af storebror Eden. 

12 minutter senere var sidstnævnte på spil igen, og denne gang var det i målscorerens rolle. Romelu Lukaku viste fantastisk hovedspil, da han lagde bolden af for Eden Hazard, der efterfølgende bragede den i netmaskerne. 

Læs også:Ajax-direktør: Kigger efter den nye de Ligt i Danmark

Hazard-showet fortsatte syv minutter senere, og igen var det den ældste af de to Hazard-brødre, der stjal rampelyset. Kevin De Bruyne blev spillet i dybden, hvorfra han var alene med Ruslands keeper, og i klassisk De Bruyne-stil valgte han ikke at være selvisk. I stedet spillede han Hazard helt fri, hvilket Real-spilleren udnyttede til perfektion. 

Stillingen ved pausen var således 3-0 til Belgien. 

Anden halvleg bar præg af, at tingene nærmest var afgjort. Romelu Lukaku ville dog ikke forlade banen uden at lege med. 

Læs også:Ny verdensrangliste: Danmark holder Tyskland og Italien bag sig

Efter 72 minutters spil brød han igennem på venstrekanten, hvorfra han på fremragende vis drev bolden ind i banen og mod mål. Da åbningen kom hamrede han bolden ned i højre hjørne, og så stod det 4-0. 

Total ydmygelse af det russiske landshold, der dog fik puttet plaster på såret i det 79. minut med en 4-1-scoring af Georgiy Dzhikiya.

Sejren til Belgien betyder, at de fortsat ligger på førstepladsen i gruppe I med 27 point. Ruslands placering også uændret - de ligger stadigvæk på andenpladsen med 21 point. 

Læs også:Tidligere Brøndby-spiller fyret i belgisk klub

Læs også:Tabte til Thorup: Belgiske mestre ventes at fyre træneren

Læs også:Ballon d'Or 2019: Her er de nominerede til fodboldens største hæder